Du kan hurtigt spare mere end 13.000 kr. om året. Det er lidt over 1.000 kr. hver måned. Men tricket er kun for de seje, eller i hvert fald for dem, der troede, de var det en gang.

Du skal simpelthen holde op med at ryge! Og ja, du ved det jo godt allerede. Det er dyrt og ikke mindst usundt at ryge. Hvis du ryger blot en enkelt pakke dagligt, og du køber gode billige SU-smøger (LD), så koster din vane dig 1095,- kroner hver eneste måned. Er du udeboende, bruger du 19% af din SU, FØR skat, på røg.

Den lader vi lige stå et øjeblik: 19 % af din SU, før skat.

Et rygestop er svært, men der findes forskellige hjælpermidler, der kan lette overgangen fra ryger til flere penge i lommen. Vi ved præcist hvor svært det er, mine kone og jeg har begge været storrygere. Vi har været faldet i vandet gang efter gang og vi har prøvet nærmest alle tænkelige rygeafvænningsprodukter. Her kommer vores anbefalinger, i prioriteret rækkefølge.

Først og fremmest vil jeg råde dig til at holde dig fra apotekets nikotinprodukter. De smager oftest grimt og der er ingen pointe i at udskifte én dyr vane med en endnu dyrere vane, hvis man helt kan holde op. Her kommer en gennemgang af de metoder, vi fandt ud af rent faktisk hjalp til gennemføre et rygestop.

Hypnose
Hypnose er en metode, som de fleste nok tvivler på fra start af, men rigtigt mange tvivlere har faktisk positive oplevelser med at prøve hypnose til et rygestop. Hvis du kigger på denne hjemmeside kan du læse flere positive anmeldelser af rygestop hypnose cd’en som du kan høre hjemme hos dig selv i fred og ro, når det passer dig i stedet for at skulle møde op i en gruppe eller besvare opkald på bestemte tidspunkter.
Hypnose er en effektiv måde at gennemføre et rygestop på, da rygning helt basalt blot er en vane, man har tillært sig igennem mange år. De fleste rygere ryger faktisk mange cigaretter dagligt, uden at de har behov for det. De ryger af ren og skær vane (efter mad, mens man venter på bussen og så videre). Hypnose går ind og angriber de vaner og forsøger at udskifte dem med et nyt sæt vaner.

E-cigaretter
E-cigaretten er stadig et stort hit blandt mange, der vil holde op med at ryge, men som savner hånd-til-mund-vanen og følelsen af røg i halsen. Min egen svigerfar, der har røger i omkring 40 år, skiftede fra den ene dag til den anden fra Grøn Cecil til damp, og har nu i over et år ikke røget en almindelig cigaret.
E-cigaretter gør et rygestop nemmere fordi man får fornemmelsen af røg, og derved e rigtig cigaret, ved at man inhalerer damp med nikotin og smag. Der findes et hav af smage, lige fra forskellige tobakstyper over til de mere slikagtigt som f.eks. lakrids og vanilje. Du kan læse mere om e-cigaretter og se et stort udvalg af smage her
Mine kone anbefaler lakrids- og mentholvarianterne.

Rygestoppiller
Rygestoppillen Champix har vist sig ekstremt effektiv til et rygestop, og forøger dine chancer for at gennemfører et rygestop uhyggeligt meget. Det var min vej ud af 15 års rygning.
Rygestoppiller virker ved at blokere de steder i hjernen, som nikotinen påvirker. Dermed mindskes abstinenserne og rygetrangen reduceres.
Champix blev oprindeligt udviklet som en lykkepille, men patienterne blev ikke specielt meget gladere af pillerne, til gengæld stoppede en stor del af dem med at ryge ”af sig selv”, mens de var i behandling. Man undersøgte nærmere og fandt ud af, at Champix påvirkede de områder i hjernen, som nikotinen normalt påvirker, og forhindrede at rygerne fik en fysisk belønning ved at ryge, hvorfor rygestoppet bliver en del nemmere da abstinenserne og rygetrangen som sagt formindskes.
Champix kan fås hos egen læge eller købes online.
Har du gennemført et rygestop? Hvilken metoder eller produkter brugte du? Del dine erfaringer med os i kommentarerne.