Studie- og semesterstart er ofte en dyr fornøjelse, for der skal købes studiebøger.

Vi har tidligere anbefalet jer at købe brugte bøger, så vidt det overhovedet er muligt, og den anbefaling bliver vi ved med at holde fast i. Der er ingen grund til at give fuld pris for bøger, som du kan få til halv pris.

De danske platforme for handel med brugte studiebøger er dog, i bedste fald, ubehjælpelige. Indtil nu. Vi er for nylig faldet over www.studytime.dk, som giver pensum.dk baghjul. Vi tøver ikke med at anbefale Studytime.dk, for brugen er nem, designet enkelt og siden er fuldstændig gratis at bruge.
I modsætning til f.eks. pensum.dk er det nemt at oprette og vedligeholde sine annoncer – og alle funktioner virker rent faktisk (!). Fik vi nævnt at pensum.dk’s prissammenligning ikke altid er retvisende?

Vi er inkarnerede fans af websites, der er dedikerede til det, de laver. Studytime skriver, at de drives efter mottoet “For students, by students” og dét kan vi godt li’. Efter vores første handel på siden tør vi derfor lave denne uforbeholdne anbefaling til jer.
Der er ingen reklamer, ingen gebyrer, ingen underlødige forsøg på mersalg.
Efter 10 års loyal brug af pensum.dk skifter vi nu platform til Studytime.dk

Hvis I opretter annoncer på siden, er I meget velkomne til at dele et link på vores Facebookside. Vi vil gerne hjælpe jer med at få afsat eller købt studiebøgerne til fornuftige priser, så godt vi kan.

Apropos Facebook, så besøg gerne Studytime.dk’s Facebookside – der er løfte om konkurrencer.
Find dem her og sig farvel til pensum.dk en gang for alle: https://www.facebook.com/Studytimedk

God boghandel