Hvorfor købe kogebøger, når det hele allerede findes tilgængeligt og gratis på internettet?

Vi har samlet en række SU-venlige opskrifter her på bloggen som vi løbende udvider med egne og jeres indsendte opskrifter til mad på su.

Alletiders kogebog  har lavet en sektion, kun med retter der er mærkede som ”billige”. Udvalget er stort og alsidigt, problemet er, at det er den der bruger, der har uploadet opskriften, der har angivet om retten betragtes som dyr eller billig. Det er vist ikke alle der forstår en studerendes definition af ”billig”. Men, siden fungerer godt alligevel. Alle opskrifter er bedømt med karakter af de andre brugere. Gennemsnittet af karaktererne kan altså give dig en god fornemmelse af, om den umiddelbart indbydende ret i virkeligheden er uspiselig.

Forfatteren til Kogebog for fattigrøve, Rolf Lund, har også en hjemmeside. Der er ikke så mange opskrifter, til gengæld er den fyldt med inspiration til billig madlavning, restemad og madplaner. Der er også enkelte videoguides, bl.a. til partering af kylling. Se Rolf Lunds hjemmeside her http://www.rolflund.dk/

Maduniverset  har også en mindre samling af opskrifter på SU-venlig mad.

Hvis du har andre gode links gemt i dine favoritter, så del dem endelig med os!