
Bliv frivillig på CopenHell
Om præcis 100 dage åbnes portene til helvede endnu en gang. År for år er metalfestivalens succes kun blevet større, og det er godt nyt for fattige studerende. Festivalsucces betyder, at der er brug for frivillige. Mange frivillige.
Også i år søger CopenHell frivillige. Kravene er få, men det forventes, at du lægger mindst ti arbejdstimer. Lægger du 30 får du også koncertbilletter stukket i hånden. CopenHell opfordrer til, at man deler basal information om sig selv (navn, alder, køn, profession etc.) og giver mulighed for, at du kan skrive et par ord om dig selv. Det er en chance du ikke bør spilde, for selvom der søges hundredvis af frivillige, så er der hvert år endnu flere der søger. Brug muligheden for at skille dig ud fra mængden ved at fortælle, hvorfor du er den bedste frivillige de nogensinde har antaget. For det er du da. Selvfølgelig!
Læs mere om at blive frivillig på CopenHells hjemmeside og i festivalens Facebookside for frivillige.
Vi håber du bliver valgt! Knæk og bræk.