Hvor tit handler du? Ville du kunne gøre alle dine indkøb én gang hver måned?
Jo oftere folk handler, jo mere køber de. Butikkerne ved det, og det er derfor de også placerer de mest købte varer længst væk fra indgangen. Så er du nemlig nødt til at vandre igennem alle tilbuddene og fristelserne, før du finde de havregryn, du faktisk kom for.

Men hvorfor overhovedet handle ind 4 gange eller mere hver måned, når du kan klare det med kun én gang? Din hverdag bliver nemmere, og din bankrådgiver vil forhåbentlig også begynde at smile til dig igen.

Trin 1:

  • Gem alle kvitteringer. Det bedste ville være, hvis du kunne gemme alle kvitteringer for en helt almindelig måned. Når du har stakken af bonner fra dine indkøb, skal du nu løbe dem igennem. Noter alle de varer, du har brugt og bruger, og ignorer i første omgang alle impulskøbene, men noter totalsummen, også for impulskøbene – du ved selv hvilke jeg taler om. Det er de fire pakker Smarties cookies og B&J-isen, der nu både har kostet en del af dit madbudget, men som også står i vejen for din plan om en perfekt sixpack inden sommer
  • Planlæg dine måltider. Du kan gå all-in og planlægge hele måneden, eller blot holde dig til nogle gode grundopskrifter, der nemt kan trylles om til forskellige retter (f.eks. grundkødsauce der nemt kan bruges til lasagne, bolognese, Chili con carne m.v.)

Trin 2:

  • Læs tilbudsaviserne. I dagene op til din indkøbstur kigger du reklamerne igennem for de ting, du skal bruge i denne måned. Lad være med at gøre det omvendt. Læser du reklamer for at finde på retter, ender du ofte med at blive fristet til at handle ind til dyrere retter end du egentlig har lyst eller råd til. Find nogle gode, billige retter og find så ud af, hvor du skal handle for at lave de retter billigst.

Trin 3:

  • Del og hersk. At købe ind til en hel måned kan virkelig trække tænder ud. Alliér dig med en ven eller et familiemedlem og del indkøbssedlen imellem jer, når I ankommer til butikken. Er du slem til at falde for kager, chips og andre godt, så lad din partner handle i det område af butikken. Når I er flere sammen står I også mere til ansvar for hinanden, og chancen for et impulskøb er langt mindre, plus at I spare tid i butikken – jo mindre tid, jo færre fejlkøb undervejs.

Trin 4:

  • Køb ind flere steder. Forskellige butikker har forskellig tilbud og styrker. Fakta, Lidl og Rema1000 er fantastiske til discountvarer, Mad&vin – knapt så meget. Hvis du køber ind hver uge eller oftere, kan det sjældent betale sig at køre rundt til flere butikker. Når du køber ind med længere mellemrum kan det oftest godt betale sig med mere transport.

Trin 5:

  • Når du kommer hjem, så sortér. Visse produkter skal bruges i starten af måneden (bananer, vindruer m.v.). Andre produkter (mælk, brød) skal fryses ned.
  • Hvis du er bange for ikke at have grønt til hele måneden, kan du overveje at dyrke selv i vindueskarme eller spise frisk frugt og grønt i starten af måneden og så spise frugt og grønt fra frost og dåse sidst på måneden. Appelsiner og æbler kan nemt holde måneden ud. Kål og rodfrugter det samme.
  • Hvad angår mælk har du mange muligheder:

o   Frisk mælk første halvdel af måneden.

o   Mælk fra fryseren sidste halvdel af måneden.

o   Soyamælk (det kan holde længere end komælk), men er også dyrere

o   Rismælk holder også længere. Brug soya og rismælk på morgenmad og i bagværk, så mærker du ikke den store forskel.

Trin 6:

  • Evaluér. Find nu kvitteringerne frem for din første engangskøb-måned og sammenlign dit forbrug med kvitteringerne fra den ”normale” måneden. Er dit forbrug steget eller faldet? Hvad med dine udgifter til slik, kage og div. impulskøb, er de faldet? Er der noget du skal ændre? Løb du tør for noget midt på måneden, som du derfor skal huske at købe mere af næste gang? Ret til, og finjuster hele tiden, måned efter måned. Gør det evt. til et sport at se hvor billigt du kan gøre en hel måned for.

Held og lykke, jeg vil gerne høre din tanker og erfaringer i kommentarerne.