Skal du ud at rejse til sommer? ”Nej, jeg er på SU” tænker du måske, men det skal du da! Bare fordi du er fattig, behøver du ikke nøjes med dansk regnvejr. Start med at barbere udgiften til hotellet væk, og få dig i stedet nogle gode venner.

Tricket hedder couch surfing. Du finder nogle, der har lyst til at have en gæst overnattende. Du tager af sted, finder værten, hilser pænt og hygger dig så i godt selskab, velvidende at du overnatter gratis. Er du heldig, er der også gratis aftensmad.

Se siderne her, og find dine nye bedste, internationale venner:

Couchsurfing https://www.couchsurfing.org/

Global freeloaders http://www.globalfreeloaders.com/

The Hospitality Club http://www.hospitalityclub.org/

Hvis du alligevel befinder dig bedst under danske himmelstrøg, så pak teltet og rejs rundt i Danmark. Det er gratis at overnatte i de fleste af Naturstyrelsens skove: http://www.naturstyrelsen.dk/Naturoplevelser/Aktiv/Overnatning/FriTeltning/