Ja, tilbudsaviser er noget miljøsvineri. Heldigvis kan de alle sammen findes online. Det er dog endnu bedre at de kan hjælper dig med at gøre dine indkøb billigst muligt. Hvem kunne dog finde på købe pasta i Netto, når det er på tilbud i Fakta til halv pris? Det kan den, der ikke ved bedre, fordi han eller hun ikke har nærstuderet sine tilbudsaviser.

Brug tilbudsaviserne, når du laver madplan for den næste uge (det sparer du også mange penge og impulskøb på). Hvis svinemørbraden først er på tilbud fra torsdag, så er der ingen pointe i at købe den før, ej heller sætte den på madplanen før.

Tilbudsavisernes allerstørste fordel er dog, at de kan give dig et indblik i tilbudscyklusser. Langt de fleste basisvarer kommer på tilbud med samme, jævne mellemrum. Eksempelvis er marmelade fra Den Gamle Fabrik på tilbud hver femte uge i Bilka. Selv priserne på hakket kød er der system i. Over en periode på fire uger varierer priserne meget for samme pakke hakkekød. Hold øje, og noter dig, hvornår den er billigst, og hvornår den igen kommer på tilbud igen til samme pris. Når først du har luret mønstret, kan du handle ind til hele perioden og på den måde spare ganske mange penge.